Ulvene skriver med stortalent
2005-03-04 13:49:27
Foto:

Ulvene skriver med stortalent

FC Midtjylland ventes snarligt at skrive kontrakt med den 16-årige nigerianske angriber Babajide Collins.
Babajide, eller Baba, som han bliver kaldt, blev hentet til Danmark i december måned fra FCMs nigerianske akademi-klub Ebedei.
Baba Collins har allerede spillet en håndfuld træningskampe for midtjyderne. I 0-0 kampen mod SønderjydsE og 4-1 nederlaget til Viborg startede han oven i købet inde.
I det midtjydske er man glad for sin nye afrikaner.
- Han er et af de største talenter i dansk fodbold overhovedet, udtaler FCM-træner Erik Rasmussen til Herning Folkeblad og sportsdirektør Jens Ørgaard har også kun ros tilovers for Collins.
- Jeg kan ikke mindes at have set en ungdomsspiller herhjemme på den alder, der har et så stort talent. Han er helt fantastisk, og der skulle gerne falde en pæn check af til klubben på et tidspunkt, lyder det fra sportsdirektøren.
Erik Rasmussen udelukker heller ikke, at den unge spiller kan få sin SAS Liga-debut allerede næste weekend, når jyderne skal til København for at møde de forsvarende mestre fra FCK.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce