2021-09-01 06:30:00

Vanløse-spiller: Vil gerne møde BIF eller FCK

Vanløse spillede sig tirsdag aften videre i pokalturneringen, og det vil bestemt ikke gøre noget, hvis Brøndby eller FC København bliver næste pokalmodstander, siger Karim El Haddouchi.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

FT

FRV

0 - 4

VAN

31'
01
Karim El Haddouchi
Mål
37'
02
Simon Haages
Mål
54'
03
Esben Wolf Andreasen
Mål
56'
04
Tim Risvig
Mål på straffe

Valby Stadion (LigaBold.dk): Vanløse IF snuppede en overbevisende sejr i anden runde af hovedturneringen af Sydbank Pokalen tirsdag aften, da Fremad Valby blev nedlagt med 0-4.

Nu står 3. divisionsmandskabet i tredje runde af pokalturneringen, og her træder de resterende 3F Superliga-hold ind i turneringen. Karim El Haddouchi, der stod for Vanløses 1-0-mål, siger til LigaBold.dk, at det kunne være fedt at møde Brøndby eller FC København.

- Jeg ved ikke helt, hvad der kunne være den bedste lodtrækning, men det kunne selvfølgelig være meget fedt med et større hold for at se, hvad man kan i forhold til et lidt højere niveau. 

- Derudover vil det ikke være helt skidt, hvis man møder et andet hold, Lige meget hvem man trækker, vil man give alt, hvad man har, siger Karim El Haddouchi til LigaBold.dk.

Hvordan vil du have det, hvis eksempelvis Brøndby, FC København eller et andet Superliga-hold bliver trukket op som modstander?

Artiklen fortsætter efter billedet

Sydbank Pokalen -Vanløse-spiller: Vil gerne møde BIF eller FCK
Foto: Anders Jensen

- Det kunne selvfølgelig være fedt at møde et af de store hold. Så vil det blive rigtig sjovt. Jeg tror, at alle, der spiller fodbold, har lyst til at møde Brøndby eller FCK og se, hvad man kan i forhold til dem og mærke den helt store atmosfære.

Den 21-årige midtbanespiller synes, at Vanløse styrede slagets gang på Valby Stadion, og han mener endda, at udeholdet godt kunne have puttet mere end de fire mål i kassen, som der stod på måltavlen. Han mener også selv, at han leverede godt.

- Jeg synes, at jeg spillede en fin kamp, og jeg fik vist nogle af de ting, som jeg gerne ville vise. Jeg fik sat nogle af holdkammeraterne godt op, og det er det, som jeg kan, og det fik jeg også vist, så det var en fin præstation.

Karim El Haddouchi mener, at Vanløse IF har fået en udmærket start på sæsonen i 3. division med to sejre, en uafgjort og to nederlag, og holdet udvikler sig hele tiden. Midtbanespilleren gennemgår også selv en god udvikling i Vanløse. Han kom til klubben fra AB i januar og har tidligere været en del af Lyngby.

Vanløse-spilleren vil gerne prøve sig af på en højere hylde, men han har ikke travlt.

- Jeg har selvfølgelig en tanke om at komme op at spille på et højere niveau, og det tror jeg også, at jeg kan, men jeg skal tage det stille og roligt, arbejde hårdt og have tålmodigheden, så tror jeg nok, at det skal komme, men jeg er glad her, og jeg føler også, at jeg udvikler mig meget og får en masse god spilletid, hvor jeg kan rykke mig, siger Karim El Haddouchi til LigaBold.dk.

Tredje runde af pokalturneringen bliver spillet mellem fra 21. september til 23. september.

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

FT

FRV

0 - 4

VAN

31'
01
Karim El Haddouchi
Mål
37'
02
Simon Haages
Mål
54'
03
Esben Wolf Andreasen
Mål
56'
04
Tim Risvig
Mål på straffe
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce