





Vejle havde kurs mod en vigtig sejr i mandagens hjemmekamp mod Viborg, men VFF kæmpede sig tilbage og fik 2-2 til allersidst.
Derfor var skuffelsen naturligvis stor i VB-lejren efterfølgende.
- Jeg er skuffet, og det er hele omklædningsrummet. Vi føler, at vi spillede til at vinde. Vores præstation er god, og vi havde føringen i 45 minutter, men mistede to dyrebare point til sidst. Det er tungt, og vi er frustrerede, men sådan er fodbold også nogle gange, siger Jerome Opoku.
Ved stillingen 2-1 til Vejle omkring fem minutter før tid forsvandt Opokus to makkere i det centrale forsvar, da en groggy Denis Kolinger blev udskiftet, mens Raul Albentosa fik rødt kort.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var stærke spillere, der kom ind i stedet, men vi startede lidt shaky. Jeg synes dog, at vi spillede os godt ind i det, men det blev meget hektisk til sidst, fordi vi skulle forsvare hele tiden. Vi var i undertal og kæmpede alt, hvad vi kunne, men til sidst mistede vi to point, og det føles som et nederlag nu.
- Jeg så sekvensen med straffesparket fra tæt hold. Jeg mener ikke, at der er straffe, men det blev dømt, og det endte med at blive dyrt for os, siger Jerome Opoku.
Se højdepunkterne inklusiv det omdiskuterede straffespark i toppen af artiklen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vejle Boldklub
3F Superliga




































