Efter 126 førsteholdskampe og 47 mål takker Mathias Kvistgaarden af i Brøndby.
Norwich har købt angriberen, som tog vejen op igennem ungdomsafdelingen på Vestegnen.
Og mens han på den ene side glæder sig over de nye udfordringer, er det også vemodigt at forlade Brøndby.
- Brøndby IF er min klub. Det har det været, siden jeg var dreng, og det vil det fortsat altid være. Jeg kom hertil som ung knægt og har brugt store dele af mit liv her, både på og uden for banen, siger Kvistgaarden til klubbens hjemmeside.
- Jeg har været omgivet af dygtige trænere, holdkammerater og fantastiske fans, der har støttet mig gennem alle årene. Jeg har oplevet nogle af de største øjeblikke i mit liv i den her trøje, og derfor er det selvfølgelig også svært at sige farvel.
- Det har været en svær beslutning, fordi Brøndby IF betyder så meget for mig, men det føles som det rigtige tidspunkt for mig at tage det næste skridt i min karriere efter en fantastisk tid her.
- Jeg kommer til at savne det hele - omklædningsrummet, kammeraterne, atmosfæren og ikke mindst fansene, som har betydet utrolig meget for mig. Jeg håber, at jeg en dag vender tilbage i en eller anden form, for Brøndby vil altid være en del af mig.
Bevis det i Super Manager!
Superligaen starter igen den 18. juli – og det bliver endnu federe, når du har dit eget managerhold med i kampen.
I Super Manager – Efterår 2025 vælger du dine 11 favoritspillere, skifter ud mellem runderne og dyster mod vennerne i miniligaer.
Pludselig betyder mandagskampen alt – og håneretten er kun ét clean sheet væk.
Sæt hold nu og gør Superligaen endnu sjovere.
Med Bold+ får du adgang til skarpe managertips til hver runde!

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
Norwich
3F Superliga



































