



Onsdag var der Betano Pokalen på menuen, da Hobro IK på hjemmebane skulle forsøge at sende Vendsyssel ud af turneringen.
Det gik dog langt fra som ønsket for hjemmeholdet, som efter 90 minutter måtte notere sig for et 0-4-nederlag.
Allerede efter ni minutter bragte Lasse Steffensen gæsterne foran, da han satte hovedet på bolden efter et indlæg. Efter 34 minutter fulgte holdkammeraterne Jeppe Sommer og Ari Olsen op med først 2-0 og siden 3-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter pausen scorede Sebastian Lodberg til kampens slutresultat 4-0.
Hobro IK fik straffespark i tillægstiden, men misbrugte chancen fra ellevemeterpletten.
Dermed er Vendsyssel videre til anden runde i Betano Pokalen, mens første runde blev endestationen for Hobro.

Vendsyssel FF
Hobro
Betano Pokalen




































