Hellas Verona står med det ene ben i Serie B.
Lørdag aften skulle Martin Frese og co. forsøge at holde liv i overlevelseshåbet, da klubben krydsede klinger med Lecce, der også kæmper for endnu en sæson i Serie A.
Verona troede, at de havde fået sejren i hus i tillægstiden, hvor Albert Edmundsson scorede, men målet blev annulleret af VAR.
Opgøret sluttede derfor 0-0, og det betyder, at Verona har ti point op til den rigtige side af stregen med fire kampe tilbage af sæsonen.
Der skal med andre ord lidt af et mirakel til for at redde Verona, som var rykket ud allerede lørdag aften, hvis Lecce havde vundet opgøret.
Verona-nedrykningen kan blive en realitet allerede i næste spillerunde.
Martin Frese og Victor Nelsson spillede fuld tid lørdag aften. Tobias Slotsager så opgøret fra bænken.


Lecce
Verona
Serie A





































