Fredag aften sparker Viborg forårssæsonen i gang, når de møder FC Fredericia.
På falderebet har de forstærket sig med en gammel kending af dansk fodbold, nemlig Davit Skhirdtladze, der skifter til klubben på en aftale for resten af sæsonen.
Han stod uden kontrakt, efter hans kontrakt med Dinamo Tbilisi udløb ved årsskiftet. Det udnyttede Viborg, og det glæder sportschef Jesper Fredberg.
- Vi vil stå så stærkt som overhovedet muligt i det vigtige forår, der venter os, og jeg er meget tilfreds med vores trup. Samtidig har vi også været bevidst om, at vi er lidt sårbare i tilfælde af skader til de offensive folk, og derfor er vi glade for at få Davit ind.
- Han kan dække alle de forreste pladser, og vi har stor tro på, at han kommer til at hjælpe os her i foråret, siger Jesper Fredberg i en pressemeddelelse.
27-årige Davit Skhirtladze spillede for AGF i perioden fra 2011 til 2016, hvor han skiftede til Silkeborg, der rådede over angriberen frem til 2018.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Viborg FF
Betinia Liga
































