Viaplay fortsætter med at vise Champions League frem til 2031.
Det oplyser streamingtjenesten torsdag i en pressemeddelelse.
Her fremgår det, at Viaplay har forlænget sine rettigheder til at vise den prestigefyldte turnering med fire år.
Den nye aftale vækker stor glæde hos Lars Bo Jeppesen, der er Group EVP og CEO i Danmark for Viaplay.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Champions League er ubestridt en kronjuvel i sportens verden. At forlængelsen er lykkedes skyldes i høj grad det stærke samarbejde med vores distributører, vores tætte relation til UEFA gennem snart 40 år, samt vores dygtige kolleger som hver dag leverer på allerhøjeste niveau.
- Rettigheden matcher det tårnhøje niveau, vores kunder forventer af os – og det er præcis dét, vi er sat i verden for at levere: verdensklasseunderholdning fra absolut øverste hylde. Viaplay står stærkt i dag, og vi står et helt andet sted end for få år siden. Det har gjort os i stand til at vinde kampen om en af markedets mest attraktive premium-rettigheder. Det bliver ikke bedre, siger Lars Bo Jeppesen.
Viaplay har som den eneste broadcaster i verden siddet på rettighederne til Champions League siden turneringens første sæson i 1992.

VM Morgenbriefing: Mexicansk folkefest og røde kort
Hattrick | Afsnit 100Mens du har sovet, er VM 2026 blevet sparket i gang foran et kogende Estadio Azteca i Mexico City.
Læs mere
PSG
Arsenal
Bayern München
Atletico Madrid
Champions League





































