2024-05-27 07:00:00

Villadsen vil videre: Ligeglad hvis FCK ringer

Oliver Villadsen satser på at tage næste skridt i karrieren denne sommer, og pilen peger mod udlandet. Hvad hvis FCK ringer? Ja, jeg er ligeglad, siger FCN-backen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken

Efter næsten 150 førsteholdskampe for FC Nordsjælland håber Oliver Villadsen nu at tage et skridt op.

Det lægger den 22-årige højreback ikke skjul på efter sæsonens sidste kamp i Parken.

- Jeg har et mål om at komme af sted og prøve noget nyt, og det er også det, der bliver arbejdet på. Nu må vi se.

- Jeg har været i klubben i 12 år, så jeg synes, at jeg fortjener det, siger Villadsen.

Hvor involveret er du i processen nu?

- Jeg har da dialog med mine agenter og klubben. Jeg har ikke fokuseret så meget på det her i foråret, men nu skal man lige snakke med dem og høre, hvordan landet ligger, og hvilke muligheder der er.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Villadsen vil videre: Ligeglad hvis FCK ringer
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Hvilke ligaer sigter du efter?

- Jeg vil ikke udelukke noget, men det skal være et sted, hvor jeg føler, at jeg kan spille med, ligesom jeg gør her. Det kunne være rigtig spændende og sjovt, siger Villadsen.

Mens han ikke lukker nogen døre, når det kommer til udlandet, er døren lukket for andre danske klubber,

- For mig er der kun én klub i Danmark, og det er Nordsjælland, så der er ikke noget der. Det er kun Nordsjælland.

Så hvis FCK ringede…

- Ja, jeg er ligeglad. Jeg skal blive i Nordsjælland, hvis det er så. Jeg synes, det er den bedste klub og det bedste miljø, der er, og jeg føler, at jeg skylder Nordsjælland rigtig meget, så der er ikke så meget der, siger Villadsen.

Oliver Villadsen har et enkelt år tilbage af kontrakten i FC Nordsjælland, der slutter sæsonen som nummer fire i 3F Superligaen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce