2025-07-10 19:25:42

West Ham-koryfæ skriver med Stoke

Aaron Cresswell er torsdag blevet præsenteret i Stoke, som har udstyret den tidligere West Ham-spiller med en etårig aftale. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

STK

1 - 1

WOL

11 år og hele 369 optrædener nåede Aaron Cresswell i West Ham, inden kontrakten udløb ved udgangen af juni. 

Den 35-årige venstre back er dog ikke klar til at lægge støvlerne på hylden. 

Torsdag er Cresswell således blevet præsenteret i Stoke, som har udstyret englænderen med en etårig kontrakt. 

- Aarons karriere taler for sig selv - både når det gælder hans kvalitet som spiller og hans personlighed. Alle, vi har talt med, har kun haft ros til overs for ham - ikke kun for hans evner på banen, men også for hans professionalisme og den måde, han optræder på. 

- At have spillet næsten 600 kampe på det niveau, han har, siger alt om, hvor godt Aaron passer på sig selv, hvor pålidelig han er, og hvor stor tillid trænere har haft til ham gennem hele hans karriere. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -West Ham-koryfæ skriver med Stoke
Foto: Tony O Brien/Reuters/Ritzau Scanpix

- Vi er meget glade for at byde Aaron velkommen i Stoke City-familien og ser frem til at se ham i de rød-hvide striber på bet365 Stadium, siger sportsdirektør Jonathan Walters til klubbens hjemmeside. 

Før sit lange ophold i West Ham tørnede Aaron Creswell ud for henholdsvis Tranmere Rovers og Ipswich.

Den bundrutinerede back står noteret for tre optrædener på det engelske landshold. 

Stoke endte i den forgangne sæson på 18. pladsen i den engelske Championship. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

STK

1 - 1

WOL

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce