




AaB's fans er vrede. Utilfredse med klubbens tyske ejere, SSE22.
Var man det mindste i tvivl om det, skulle man have været i Lyngby lørdag eftermiddag.
AaB led et 1-3-nederlag til de kongeblå i sidste runde af Superligaen, men opgøret kommer til at blive husket for de massive protester, der fandt sted blandt gæsternes fans.
Adskillige kritiske bannere mod bestyrelsen og ejerne blev fremvist hele kampen igennem, mens ordene 'SSE22 Raus!' fyldte luften.
Et banner - på tysk - gik så langt som at sige:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeres mødre solgte sig selv på Reeperbahn (bordelkvarter i Hamborg, red.). Nu skal I sælge jeres AaB-aktier.
Tilråbene og holdningerne var naturligvis et tema efter slutfløjt, men nordjydernes cheftræner, Kristoffer Wichmann, var ikke meget for at gå ind i det.
- Det var et meget tydeligt budskab. Jeg ved, at de har AaB i hjertet. Jeg har været en del af dem engang, og jeg har altid haft den holdning, at de er verdens bedste fans.
Hvad gør det ved dig?
- Jeg vil ikke gå ind i det, for så skal jeg have det næste spørgsmål. Nordjyske fans vil kun AaB det bedste. Jeg kan ikke sige mere, lød det fra AaB-bossen, inden han blev spurgt til, om han kan forstå, at fansene er frustrerede.
- Jeg kan godt forstå, at de synes, det har været en frustrerende sæson på mange måder.
Wichmann har stået i spidsen for AaB i fem kampe, hvor der er blevet til et enkelt point.
De siger farvel til Superligaen som nummer 12 i tabellen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
Lyngby Boldklub
3F Superliga




































