Yussuf Poulsen kæmper en brav kamp for at blive kampklar igen.
Den danske landsholdsspiller måtte udgå fra Danmarks Nations League-kamp mod Kroatien, da han blev ramt af en lårskade.
Lårskaden viste sig slemmere end først antaget, og han har derfor ikke været en del af sæsonoptakten i Leipzig.
Men Yussuf Poulsen fortæller, at det går den helt rette vej, og at han regner med at være klar i starten af september.
- Jeg kan ikke 100% sige, hvornår jeg er klar. Det kører godt med genoptræningen, og jeg er lidt foran den plan, der er blevet lagt. Forhåbentlig kan jeg være tilbage lidt hurtigere end først antaget.
- Jeg håber på at kunne nå at spille kampe, inden der er landsholdskampe næste gang Det er min egen ønsketænkning og ikke nødvendigvis det, som min doktor siger, fortæller Yussuf Poulsen til bold.dk.
Artiklen fortsætter efter billedet

Lårskaden betyder også, at Yussuf Poulsen misser RB Leipzigs første SuperCup-kamp i historien, når de lørdag aften skal møde Bayern München.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, men det er en del af sporten at blive skadet en gang imellem. Nogle gange rammer det de mindre kampe, og andre gange rammer det de store, fortæller han.
Yussuf Poulsen har været ramt af en del muskelskader i denne sæson, man han er alligevel ikke i tvivl om, at han vil være 100% fit til det kommende VM.
- VM er mit helt store mål. Det er noget, som jeg rigtig, rigtig gerne vil være med til, og det er noget, som jeg rigtig gerne vil være fit til.
- Det ved jeg ikke bliver noget problem, men jeg vil også gerne have en masse kamptræning inden da, så derfor skal jeg helst være fit så hurtig som muligt, siger han til bold.dk.
bold.dk er inviteret til SuperCup i Leipzig af DFL

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
RB Leipzig
Bundesliga
Super Cup (DE)
Danmark


































