Ayo Simon Okosun tager ikke turen ned i 2. division med Vendsyssel FF.
Bold erfarer, at den erfarne midtbanespiller skifter til Hvidovre IF.
Som Bold forstår det, er skiftet stort set på plads, og den 31-årige ventes allerede præsenteret mandag.
Hvidovre IF får i Okosun en alsidig spiller, som kan benyttes på mange positioner.
Det er især de offensive pladser, som Hvidovre skal forstærke i sommerens transfervinduer efter afgangen af blandt andre Simon Makienok.
Når det forestående skifte går igennem, kan Ayo Simon Okosun skrive sin sjette danske klub på cv'et.
Artiklen fortsætter efter billedet

Midtbanespilleren har med undtagelse af et lille visit til Italien spillet hele karrieren i Danmark.
Vendsyssel er den klub, han har repræsenteret flest gange, men han har også tørnet ud for OB, AC Horsens, AB og FC Midtjylland.
Med sidstnævnte vandt han det danske mesterskab i 2019/20-sæsonen, mens han sæsonen inden vandt pokalturneringen med ulvene.
Nu drager han snart videre til Hvidovre IF
Hvidovre IF tager hul på den nye Betinia Liga-sæson den 18. juli, hvor B.93 kommer på besøg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Vendsyssel FF
Hvidovre IF
Betinia Liga

































