Waylon Renecke skal tilbringe resten af sæsonen i Esbjerg.
Søndag har EfB oplyst, at de lejer FCK-spilleren frem til sommer, mens de også har sikret sig en købsoption på den 19-årige sydafrikaner.
Nu kan Bold fortælle, at det koster omkring tre millioner kroner for Esbjerg at købe Renecke fri til sommer.
Derudover har FC København ifølge Bolds oplysninger sikret sig betragtelige videresalgsprocenter.
Den nyslåede EfB-spiller fortæller i forbindelse med skiftet, at han er overbevist om, at han har taget det rigtige skridt:
- Jeg er glad for at være her og ser frem til at blive en del af holdet i et spændende forårsprogram, hvor vi som hold skal angribe og være ambitiøse.
- I mine snakke med EfB er jeg blevet overbevist om, at dette er det rigtige næste step for mig, og jeg glæder mig til at lære alle at kende og møde fansene på det fantastiske stadion, siger han til EfB's hjemmeside.
FCK hentede Renecke i Norwich i 2024. Sydafrikaneren nåede ikke at få sin førsteholdsdebut for løverne og var senest i efteråret udlejet til svenske Örgrÿte IS i Superettan.
Har du et transfer-tip?
Har du fået nys om et rygte, en mulig handel eller en historie fra din klub, som Bold-redaktionen bør undersøge nærmere?
Så skriv til Rygtetids tip-telefon på +45 91 71 42 59 eller kontakt os på redaktion@bold.dk
Podcasten Rygtetid – Alt det, du ikke må vide - endnu.

Brøndby-boss beskyldes for løftebrud
Hattrick | Afsnit 95Brøndbys nye rekrutteringschef er havnet i modvind i Sverige efter nye beskyldninger i en bog om agentbranchen.
Læs mere

FC København
Esbjerg fB
Betinia Liga

































