2025-05-04 18:00:37

Vital Køge-sejr: Mike Jensen sendte Roskilde mod afgrunden

HB Køge vandt 4-3 på en scoring af Mike Jensen i kampens tillægstid over FC Roskilde, der er uhyggeligt tæt på nedrykning fra NordicBet Ligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 30. runde

FT

FCR

1 - 1

HOB

Et nederlag ville så godt som være dødstødet for FC Roskilde, der lørdag var på besøg på Capelli Sport Stadion i Køge.

HB Køge derimod kunne med en sejr i sjællandsderbyet spille sig over stregen, da Vendsyssel spillede 2-2 mod B.93.

Efter blot tre minutter blev det til en drømmestart for Køge og en skrækstart for Roskilde

19-årige Niklas Jakobsen kunne sparke Køge i front efter en smart detalje bagom støttebenet af Christian Tue Jensen. 

Roskilde-profilen Armann Taranis svarede igen efter 18. minutter, da han blev spillet fri igennem af Nicklas Halse efter en smart frisparkskombination.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Vital Køge-sejr: Mike Jensen sendte Roskilde mod afgrunden
Foto: Monique Matz/HB Køge

Men lykken varede ikke længe for Roskilde.

HB Køge tog føringen tilbage bare to minutter senere, da rollerne denne gang var byttet rundt, og Nicklas Jakobsen fandt Christian Tue Jensen, der afdriblede Kasper Nyegaard og scorede til 2-1.

Roskilde måtte dermed gå slukøret til pause.

Dramatisk afslutning
Men de medrejsende fans fra domkirkebyen fik sig lidt af en perle at juble over otte minutter inden i anden halvleg.

Selim Baskaya førte bolden over midten, da han opdagede, at Berkamt Bayrak var kommet langt ud af Køge-målet. 

Baskaya tog chancen og sparkede på mål langt, langt ude fra. Bolden sejlede hen over hovedet på målmanden og ind i mål. Du kan se det forrygende mål øverst i artiklen.

Men endnu en gang svarede HB Køge igen. Og endnu en gang var det Christan Tue Jensen, som gjorde det onde, da han sendte bolden over stregen på en ripost. 

Med ti minutter igen fik Roskilde dog også givet svar på tiltale endnu en gang, da Roni Arabaci med en stor inderside satte bolden helt op under sammenføjningen, da han blev spillet fri foran mål. 

I 92. minut dukkede HB Køge-legenden Mike Jensen dog op og sikrede en uhyre vigtig sejr, der sendte dem over stregen, da han scorede til kampens slutresultat til 4-3.

Det sene mål ligner også dødstødet for Roskilde, der har ni point op til netop Køge med tre runder igen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 30. runde

FT

FCR

1 - 1

HOB

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce