2025-01-14 18:21:22

Frem henter venstreback i HIK

Frem har skrevet kontrakt med den 23-årige venstreback Marco Kruse, der kommer til klubben på en toårig aftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fra Hellerup til Sydhavnen.

Det er den tur, Marco Kruse tager, når han fra forårssæsonen skal spille for Frem i stedet for HIK.

Den 23-årige venstreback har tirsdag aften skrevet under på en toårig kontrakt.

Kruse har tidligere repræsenteret klubber som IF Lyseng, VSK Aarhus og Brabrand IF samt ungdomsrækkerne i Horsens, OB og Vejle.

Forsvarsspilleren udtaler selv til Frems hjemmeside:

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Frem henter venstreback i HIK
Foto: FREM

- Først og fremmest er jeg ekstremt glad for, at dette skifte kunne blive en realitet.

- Frem er en stor traditionsklub, med gode værdier, som passer rigtig godt til mig som fodboldspiller og person.

- Jeg ser meget frem til at spille på Valby Idrætspark i den tværstribede trøje, og jeg vil gøre mit til, at være med til at indfri både klubbens og fansenes forventninger.

Frem ligger bare to point efter HIK i 2. division.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce