2025-08-12 06:55:00

Hatzidiakos roser Malmö-profil: Han er ‘on fire’

Pantelis Hatzidiakos er ikke i tvivl om, at FC København skal være særligt opmærksomme på Malmö-profilen Taha Ali i returopgøret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

FCK

5 - 0

MFF

Malmö FF væltede sig ikke ligefrem i chancer i det første opgør mod FC København i Champions League-kvalifikationen.

Alligevel formåede Taha Ali at vise prøver på sine kvaliteter, og det er tilsyneladende ikke gået ubemærket hen.

I hvert fald var FC Københavns Pantelis Hatzidiakos hurtig til at rose den lynhurtige svensker, da han blev spurgt ind til ham på mandagens pressemøde.

- Som vi så, prøvede de at iscenesætte ham meget, og han er en rigtig god spiller. Vi har også set nogle klip af ham, og han har været ‘on fire’ de seneste uger – også i ligaen.

Artiklen fortsætter efter billedet

 CL-kval -Hatzidiakos roser Malmö-profil: Han er ‘on fire’
Foto: Andreas Hillergren/TT/Ritzau Scanpix

- Det skal vi kunne håndtere og være skarpe på, men sådan er det hver gang. Hvis man gerne vil lege med i de store turneringer, så kommer man til at møde den slags kvalitet – og måske endda bedre. Men det er en god spiller og en god test for os i morgen.

Taha Ali var tæt på Malmö FF’s eneste offensive trussel i det første opgør og er i denne sæson noteret for tre mål i fem kampe i Champions League-kvalifikationen.

Senest spillede offensivspilleren alle 90 minutter, da Malmö i weekenden tabte 1-3 til topholdet Mjällby i Allsvenskan.

Tirsdagens opgør spilles foran et udsolgt Parken med kampstart klokken 19.00.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

FCK

5 - 0

MFF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce