2026-02-18 15:19:45

Benfica støtter Prestianni: Det er en smædekampagne

Benfica oplyser på sin hjemmeside, at de støtter Gianluca Prestianni og hans udlægning af bataljen med Vinicius Junior. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - første 1/16-finale

FT

BEN

0 - 1

REA

50'
01
Vinicius Junior
Mål
85'
01
José Mourinho
To gule kort

Onsdagens helt store samtaleemne i fodbold-Europa har været bataljen mellem Vinicius Junior og Gianluca Prestianni.

Real Madrid-brasilianeren beskyldte Prestianni for racisme, og det fik kampen afbrudt, mens UEFA’s racismeprotokol blev taget i brug. UEFA har siden oplyst, at de undersøger sagen. 

Prestianni har selv slået fast, at han ikke har ytret sig racistisk.

- Jeg vil gerne præcisere, at jeg på intet tidspunkt sagde noget racistisk til Vinicius Junior, som desværre misforstod det, han mener at have hørt.

- Jeg har aldrig været racistisk over for nogen, og jeg er ked af de beskyldninger, jeg modtog fra Real Madrids spillere, skrev Benfica-spilleren.

Benfica støtter nu sin spiller.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Benfica støtter Prestianni: Det er en smædekampagne
Foto: Patricia De Melo Moreira/AFP/Ritzau Scanpix

På Lissabon-klubbens hjemmeskrive lyder det, at man bakker op om Prestiannis version af sagen, da de tror på deres egen spiller. 

- Benfica gentager, at vi fuldt ud støtter og tror på den version, der er fremlagt af Gianluca Prestianni, hvis opførsel i klubbens tjeneste altid har været styret af respekt for modstanderne, institutionerne og de principper, der definerer Benficas identitet. 

- Klubben beklager den smædekampagne, som spilleren har været udsat for. Klubben bekræfter klart og utvetydigt sin historiske og urokkelige forpligtelse til at forsvare værdierne lighed, respekt og inklusion, som stemmer overens med kerneværdierne i fundamentet, som har Eusébio som deres største symbol, skriver Benfica på sin hjemmeside. 

Du kan læse, hvad Vinicius Junior havde at sige om episoden her

I videoen i artiklen kan du se episoden, det hele drejer sig om. 

Podcast Cover

Dansk oprejsning i Europa

Hattrick | Afsnit 164

Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.

Læs mere
-17:37

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - første 1/16-finale

FT

BEN

0 - 1

REA

50'
01
Vinicius Junior
Mål
85'
01
José Mourinho
To gule kort
Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce