2025-08-25 17:41:48

Jeppe Okkels meldes på vej til Djurgården

Jeppe Okkels er tæt på at skifte til svenske Djurgården. Det skriver Fotbollskanalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 4. runde

FT

POR

1 - 0

PNE

Fra England til Sverige.

Jeppe Okkels er ifølge Fotbollskanalen tæt på at skifte Preston ud med Djurgården.

Den 26-årige danske kantspiller har været på udkig efter en ny arbejdsgiver, efter han i den seneste sæson var udlejet til skotske Aberdeen FC.

Det har ført ham tilbage til Allsvenskan, hvor rækkens aktuelle nummer otte er yderst interesseret i at hente ham.

Det var netop i Sverige, at karrieren for alvor tog fart, da det tidligere Silkeborg-talent nød stor succes i Elfsborg.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Jeppe Okkels meldes på vej til Djurgården
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Sidste vinter fik Utrecht derfor fingrene i ham, inden offensivspilleren bare et halvt år senere skiftede til Championship-klubben Preston.

Men det endte aldrig for alvor med at blive et match.

Der skal derfor gang i karrieren igen, og derfor vil Jeppe Okkels sætte sin underskrift på en aftale med Djurgården, hvis de sidste detaljer falder på plads.

Djurgården råder i forvejen over en anden dansker i form af formstærke August Priske, som ifølge Bolds oplysninger aktuelt jagtes af Salzburg.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 4. runde

FT

POR

1 - 0

PNE

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce