























FA Cuppen er over England med den traditionsrige pokalturnerings historiske tredje runde på programmet hele weekenden.
På St James’ Park var der internt Premier League-opgør, da Bournemouth kom på besøg.
Efter en målløs første halvleg kom der gang i scoringerne på den anden side af pausen.
Først tog Newcastle føringen ved Harvey Barnes efter 50 minutters spil, da fløjspilleren blev sendt i dybden bag Bournemouth-forsvaret af Nick Woltemade.
Føringen var dog kortvarig, og i løbet af 20 minutter var alting vendt på hovedet.
Først kunne Alex Scott liste et Evanilson-indlæg i et tomt mål ved bagerste stolpe efter en times spil til 1-1, og seks minutter senere blev David Brooks øjeblikkets mand med et langskud fra godt 20 meter, der gik i nettet til 2-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

Der blev jagtet en udligning fra Newcastles side, og helt til slut var der bid hos The Magpies.
Sandro Tonali blev nedlagt af Djorde Petrovic, og den forseelse blev takseret til et straffespark, som Anthony Gordon tog sig af, og stillingen var 2-2 efter en medrivende anden halvleg.
Mere drama
I den forlængede spilletid var Newcastle initiativtagere på det meste, men Alex Jimenez fik en stor chance, da han blev sat i scene af Alex Scott, selvom han brændte friløberen.
Den gjorde særligt ondt, da Harvey Barnes blev helten for Newcastle med sit mål til 3-2, da han steg til vejrs og headede et indlæg i nettet og fik St James' Park til at eksplodere.
Men det sluttede ikke der, og det var Newcastle-bagkæden skyldige i. Marcus Tavernier var egentlig dækket af, men enormt passivt forsvarsspil fra Malick Thiaw blev dyrt, og der stod derfor straffesparkskonkurrence på programmet.
Fra ellevemeterpletten formåede begge klubber at brænde med skarpe keepere fra begge hold, og da de fem første spark var taget, stod der også 3-3.
Aaron Ramsdale blev helten, da han kunne redde den niende afslutning fra Bournemouth og stillingen 7-6 på straffespark.

Newcastle
Bournemouth
FA Cup




































