Cardiff jagter en hurtig retur til Championship efter nedrykningen i seneste sæson.
Fredag har den walisiske klub hentet den 27-årige stopper Gabriel Osho, der kommer til fra Ligue 1-klubben Auxerre.
Nigerianske Osho har fået en fireårig aftale i Cardiff.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
I Cardiff bliver Osho blandt andet holdkammerater med Nathan Trott og danske Yousef Salech.
Gabriel Osho har en fortid i engelsk fodbold, hvor han tidligere har spillet for blandt andet Luton. Her spillede han 21 kampe for klubben, da de var i Premier League.
Han er derudover noteret for to landskampe for Nigeria.



Auxerre
Cardiff
League One




































