2024-09-26 00:10:35

FCM-profil var paf: Det så helt sygt ud

Joel Andersson var decideret rystet over det mål, som Max Moerstedt satte ind i det 90. minut i kampen mod Hoffenheim.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Herning
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 1. runde

FT

FCM

1 - 1

HOF

42'
10
Dario Osorio
Mål
90'
11
Max Moerstedt
Mål

I mere end 45 minutter var FC Midtjylland på vej mod en drømmestart i Europa League, men det forpurrede Max Moerstedt fuldstændig til sidst. 

På vanvittig vis fik den 18-årige tysker drejede bolden i nettet til 1-1 i det 90. minut på en afslutning, hvor hans krop nærmest var i en vandret position i skudøjeblikket. 

Det var ikke bare en spand iskold vand i ansigtet på FCM'erne. Det var også en scoring, der efterlod hjemmeholdet måbende. 

Det fortalte en paf Joel Andersson, da han kom ud til den skrevne presse efter slutfløjt. 

- Det kan blive årets mål det der.... Jeg har ikke set det igen, men det så helt sygt ud.

Svenskeren så det hele udfolde sig fra bænken, fordi han efter 77 minutters spil blev erstattet af Victor Bak.

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -FCM-profil var paf: Det så helt sygt ud
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Jeg ser, at der kommer et okay indlæg, som ender med at være på vej ud af feltet, og så ser jeg en fod heroppe (peger ved siden af sit hoved. red.). 

- Jeg er ikke engang sikker på, at han får noget fart på bolden. Han får bare vinklet den ind. På en eller anden måde. Der blev ret stille på bænken, og jeg troede til at starte med, at der ikke var mål. 

Du kan se Moerstedts scoring, som endda var tyskerens første seniormål, i højdepunkterne i toppen af artiklen.

Joel Andersson havde dog fået pulsen så meget ned, at han godt kunne analysere lidt på præstationen.

- Jeg synes, vi spiller en god kamp med god fart i bolden og skaber en hel del chancer. Vi har større muligheder end dem, og vi fik vist, at vi kan spille på et højt niveau mod en dygtig modstander. De spillede meget intensivt og fysisk, og som I måske kunne se, så havde de stor kvalitet.

I næste runde af ligafasen skal FC Midtjylland i aktion på neutral grund i Serbien, hvor Maccabi Tel Aviv venter.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 1. runde

FT

FCM

1 - 1

HOF

42'
10
Dario Osorio
Mål
90'
11
Max Moerstedt
Mål
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce