
Mexico og Sydkorea lagde begge fra land med tre point mod henholdsvis Sydafrika og Tjekkiet.
Natten til fredag mødtes de to nationer på Estadio Guadalajara i en direkte duel om puljens førsteplads.
Her endte de første 45 minutter som lidt af en ørkenvandring.
De to mandskaber havde store problemer med at skabe åbne chancer og lignede begge hold, der fint kunne leve med et enkelt point.
Der stod dermed 0-0 på måltavlen, da dommeren fløjtede til pause.
Artiklen fortsætter efter billedet

Blot fem minutter inde i anden halvleg fik netmaskerne dog lov til at blafre efter en kolossal brøler.
Den sydkoreanske keeper Seung-Gyu Kim tabte således en harmløs bold og serverede den på et sølvfad for fødderne af Luis Romo.
Mexicaneren takkede herefter for gaven og bragte sin nation foran med 1-0 til stor jubel for de fremmødte tilskuere.
Herefter blev det ikke til flere scoringer på Estadio Guadalajara, hvor Mexico vandt 1-0 over Sydkorea.
Dermed er værtsnationen som det første hold klar til 1/16-finalerne ved sommerens VM-slutrunde.

Slukkes AGF's CL-drøm af Niels Frederiksen?
Hattrick | Afsnit 110Jonas Lössl stopper karrieren som professionel fodboldspiller, men fortsætter i FC Midtjylland i en anden rolle. Vi kigger tilbage på keeperens karriere.
Læs mere
FIFA VM
Mexico
Sydkorea





































