2026-06-09 12:01:00

McGinn slår tilbage: Norge ville gøre det samme

Norge kritiserer Skotland for den sene aflysning, men John McGinn mener, at nordmændene havde gjort præcis det samme i den situation.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

søndag 14. jun

HAI

vs

SKO

- Det var mindst lige så overraskende for mig, og det er uprofessionelt af Skotland.

Ståle Solbakken er ikke tilfreds med, at Skotland med kort varsel aflyste mandagens testkamp mod Norge på grund af skader.

Særligt måden irriterer den norske landstræner.

- Det er uprofessionelt, at træneren ikke har ringet til mig. Det er uprofessionelt, at de bruger holdlederen til at ringe til Are Hokstad og sige det, efter vi havde afsluttet vores træning.

Holdleder Brede Hangeland kalder det 'pinligt' at aflyse så kort tid forinden, og den skotske landsholdsspiller John McGinn er nu blevet spurgt til den norske kritik.

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -McGinn slår tilbage: Norge ville gøre det samme
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

- Vores opgave er at tænke på Skotland. Norges job er at tænke på Norge. Hvis de havde gjort deres research, mistede vi en virkelig vigtig del af truppen lige op til samlingen, og det havde kæmpe indflydelse på alle, siger McGinn ifølge The Guardian.

- Vi ønskede ikke at miste flere. Vi har haft nogle småskavanker, og ikke alle har kunnet træne. Derfor synes jeg, det er en professionel måde at håndtere situationen på - at passe på sig selv først. Jeg er sikker på, at alle andre ville gøre præcis det samme.

- Norge vil være irriterede, fordi de har deres egne planer og har forberedt sig til den kamp. Men hvis Norge mistede Erling Haaland eller Martin Ødegaard i en af kampene op til slutrunden, ville de også aflyse kampen, mener McGinn.

VM2026

Gør VM endnu sjovere

Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.  

Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

søndag 14. jun

HAI

vs

SKO

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce