





Det lignede længe en pointdeler mellem Schweiz og Bosnien-Hercegovina, der torsdag aften krydsede klinger ved VM.
Indskifterne endte dog med at gøre forskellen for schweizerne, som scorede fire gange i løbet af kampens afsluttende fase og snuppede en 4-1-sejr.
Johan Manzambi stod undervejs for to af scoringerne, og han havde selvsagt svært ved at få armene ned efter kampen.
- Det føles som en drøm. At jeg kan spille VM, score to mål og blive kåret som kampens spiller. Jeg kan helt sikkert ikke sove i nat.
- Vi ville bare vinde. Vi vidste, at vi skulle give alt. Kampen mod Qatar var ikke god, og vi ville gøre det bedre.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når jeg spiller, vil jeg altid gøre en forskel. Også når jeg kommer ind fra bænken, vil jeg give mit bedste og hjælpe holdet. Det lykkedes godt i dag.
- Jeg ved, at fansene ikke var så tilfredse. Derfor håber jeg, at de nu er endnu mere stolte, siger Manzambi ifølge Blick.

VM Morgenbriefing: Canada vandt 6-0 - men ingen jublede
Hattrick | Afsnit 111Mexico er det første hold ved VM 2026, der har sikret sig en plads i knockoutfasen efter sejren over Sydkorea.
Læs mere
FIFA VM
Schweiz
Bosnien




































