Tilbage i sommeren 2022 satsede Liverpool ved at hente Arthur Melo på en lejeaftale fra Juventus.
Brasilianeren nåede dog kun at få 13 minutter på banen i en Champions League-kamp mod Napoli, før han blev ankelskadet og tvunget til en pause på fem måneder.
Den 27-årige midtbanespiller vendte herefter tilbage til Juventus, som valgte at leje ham ud til Serie A-konkurrenterne, Fiorentina.
Her har han for alvor fundet melodien, og det har sat gang i drømmene om et comeback til det brasilianske landshold. Det fortæller han i et interview med EFE Brasil.
- Jeg vil gerne vende tilbage til det brasilianske landshold, men jeg ved, at det kræver imponerende præstationer for Fiorentina.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg var i stand til at finde mig til rette hurtigt, fordi jeg allerede kender Serie A. Men frem for alt er det takket være mine holdkammerater, som hjalp mig fra første dag.
- På samme tid kommer jeg også godt ud af det med træneren, og det er en meget vigtig faktor, lyder det fra Arthur.
Den brasilianske midtbanespiller står indtil videre noteret for 12 optrædener i Fiorentina-trøjen.
'La Viola' indtager fjerdepladsen i den italienske Serie A med 17 point efter otte spillerunder.

Fiorentina
Serie A
Brasilien



































