Verona fik søndag aften besøg af Lazio i Serie A.
Hos hjemmeholdet startede Victor Nelsson og Martin Freese inde, mens Tobias Slotsager blev på bænken hele kampen.
For Lazio spillede Gustav Isaksen de første 70 minutter, mens Oliver Provstgaard ikke kom i aktion.
Længe lignede opgøret en målløs affære, men i det 79. minut bragte Lazio sig foran.
Manuel Lazzari afsluttede inde i feltet, og Victor Nelsson forsøgte at blokere med en glidende tackling.
Artiklen fortsætter efter billedet

Desværre for Nelsson sejlede bolden i stedet i en bue over Verona-målmand Lorenzo Montipò og i nettet.
Verona formåede ikke at svare igen, og kampen endte derfor med en 1-0-sejr til Lazio.
Resultatet betyder, at Verona fortsat ligger under stregen i Serie A, mens Lazio kravler op på 8.-pladsen.
Du kan se stillingen her.


Lazio
Verona
Serie A
































