Eliteserien -Victor Torp var på pletten i Sarpsborg-storsejr
2023-07-02 18:57:08
Foto: Sarpsborg 08

Victor Torp var på pletten i Sarpsborg-storsejr

Victor Torp kom på måltavlen i Sarpsborgs 6-1-sejr over Sandefjord, hvor også Mikkel Maigaard lavede et oplæg. Andetsteds lavede Magnus Christensen også en assist for Haugesund.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 12. runde

FT

AAL

1 - 0

RBK

47'
10
Markus Seehusen Karlsbakk
Mål

Der var dansker-dong i Eliteseriens 12. spillerunde, hvor flere danskere var i aktion.

Både Victor Torp, Jepper Andersen og Mikkel Maigaard startede begge inde for Sarpsborg, der hjemme tog imod Sandefjord.

Hjemmeholdet har fået en god start på 2023-sæsonen, hvor de kæmper med i toppen af rækken. Modsat forsøger Sandefjord at komme væk fra nedrykningspladserne.

Der var dog ingen tvivl om styrkeforholdet mellem de to, da Sarpsborg var foran 3-0 allerede efter 20 minutter. 

Danske Mikkel Maigaard assisterede den første scoring, som blev sat ind af Kristian Opseth, og minuttet efter scorede Victor Torp til 2-0.

Gæsterne fik en smule oprejsning lige føre pausen, da Jesper Taaje reducerede, men der var ingen vej tilbage i anden halvleg, hvor det blev 4-1 efter 51 minutter ved Joachim Soltvedt.

Det blev også både 5-1 og 6-1, takket være Pascal Lundqvist og Eirik Wichne.

Magnus Christensen hjalp Haugesund til sejr
Andetsteds i ligaen var endnu en danskerkoloni i spil, da Anders Bærtelsen, Søren Reese, Peter Therkildsen og Magnus Christensen alle startede inde for Haugesund mod Odd.

Begge hold er placeret midt i rækken, og kæmper for at få kontakt med subtoppen.

Og det var gæsterne, der slog først, da Sondre Solholm scorede til 1-0 efter 27 minutters spil.

Det var Magnus Christensen dog ikke tilfreds med, så han grundlagde udligningen kort før pausen, da han fandt Bilal Njie, som kunne sætte 1-1-scoringen i nettet.

Det lignede længe at kampen skulle ende uden vinder, men ti minutter før tid slog Martin Samuelsen til og afgjorde kampen til hjemmeholdets fordel.

Rosenborg halter videre
Det har mildt sagt været en bøvlet sæson for Rosenborg indtil videre.

Det vanlige tophold sidder fast lige under midten af rækken, og har 18 point op til Bodø/Glimt på førstepladsen i skrivende stund.

Det kunne være reduceret til 15, men Markus Karlsbakks scoring i anden halvlegs første minut grundlagde endnu et nederlag til Rosenborg.

Danske Carlo Holse spillede hele kampen for gæsterne, men kunne ikke gøre forskellen i det der blev sæsonens sjette nederlag i 13 kampe for Rosenborg.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 12. runde

FT

AAL

1 - 0

RBK

47'
10
Markus Seehusen Karlsbakk
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce