2025-12-11 20:58:09

5 i fokus: Derfor bliver han kaldt OB's 'Kanté'

OB vandt det første af to opgør, da de til aften krydsede klinger med AGF i en kamp, der ikke bød på mange chancer. Læs Bolds fokuspunkter fra opgøret her.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Odense
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

AGF

3 - 1

OB

Der skulle tages hul på den sidste kvartfinale i Oddset Pokalen, og det blev et sandt traditionsopgør, da OB tog imod AGF på Nature Energy Park i Odense.

Jakob Poulsens tropper startede bedst, men OB sluttede første halvleg stærkest, inden dommer Aydin Uslu fløjtede til pause ved stillingen 0-0.

OB kom også bedst ud til anden halvleg og bragte sig foran efter 59 minutter, da Jann-Fiete Arp scorede med en panenka fra straffesparkspletten.

Resten af kampen pressede AGF på for en udligning, men den udeblev, og dermed endte opgøret 1-0 til fynboerne inden returen på søndag.

Det er blandt andet takket være OB's 'Kante', som viste vejen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -5 i fokus: Derfor bliver han kaldt OB's 'Kanté'
Foto: Thomas Sjørup/Thomassjoerup/Ritzau Scanpix

Her er Bolds fokuspunkter fra opgøret:

Voldsom effekt
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Før denne sæson var der næppe mange danske fodboldkendere, der kendte 26-årige Ismahila Ouedraogo fra Burkina Faso. Alligevel har han hurtigt udviklet sig til en nøglespiller i OB. Med ham har fynboerne endelig fået den seks’er, der skaber ro og balance på midtbanen.

I dag er det Burkina Fasos nationaldag, og her leverede midtbane-krigeren igen stærkt arbejde og flere vundne dueller. Det er ikke svært at forstå, hvorfor de i Ådalen kalder ham 'Kante'.

Konstant trussel
Spiller fra udeholdet i fokus

Efter Rasmus Carstensen er blevet spillet ind på AGF-holdet, har det givet dem en ekstra dimension. Med to mål i sine sidste tre kampe var det derfor også en højreback med masser af selvtillid, der mødte op til dagens pokalbrag. Der var heller ikke spillet mere end 20 minutter, før han kom frem til to store chancer, som med lidt mere held kunne have kastet en scoring af sig. Han er en konstant trussel og bliver vigtig for Jakob Poulsen.

Det kunne ikke være anderledes
Statistik i fokus

De seneste fire møder mellem OB og AGF i pokalturneringen er alle endt 1-0, og med en kvartfinale over to kampe kunne man have frygtet endnu et taktisk og låst opgør. Første halvleg bød heller ikke på de store chancer, og tanken om endnu en snæver afgørelse meldte sig hurtigt. Symptomatisk endte kampen da også 1-0 til OB – men mon ikke der falder flere mål, når returopgøret spilles på søndag?

Endnu engang flot fremmøde
Fans i fokus

Omkring 1.000 AGF-fans havde taget turen til Nature Energy Park torsdag aften. Der opstod dog kort før kampstart forvirring om, hvorvidt kamptidspunktet skulle rykkes, da flere busser med aarhusianske fans sad fast i eftermiddagstrafikken på vej til stadion. De lod sig dog ikke påvirke af den sene ankomst og viste endnu engang solid opbakning til deres hold hele kampen igennem. Der er noget stort under opsejling i Aarhus.

Endelig lykkedes det
Træner i fokus

Inden aftenens opgør havde OB blot vundet én af de seneste ti hjemmebanekampe mod AGF, men denne gang lykkedes det endelig fynboerne at bryde den tunge statistik. Zorniger har længe efterlyst mere stabilitet, og i aften fik han et tydeligt svar. OB leverede på ny en stærk indsats, der ikke blot sikrede første stik i pokalkvartfinalen, men også viste, at de sagtens kan matche overmægtige AGF, når det gælder. Flot arbejde, Zorniger!

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

AGF

3 - 1

OB

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce