2025-07-25 21:57:46

Barça får 90 millioner for Pau Víctor

Pau Víctor skal forsøge sig i portugisisk fodbold, da Barcelona har solgt angriberen til Braga. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Barcelona har taget afsked med en ung angriber. 

Der er tale om 23-årige Pau Víctor, som rykker til Braga, skriver den portugisiske klub fredag aften på sin hjemmeside. 

Her fremgår det også, at Barcelona indkasserer 12 millioner euro – svarende til i omegnen af 90 millioner kroner - på salget. 

Pau Víctor har underskrevet en femårig aftale hos Braga, der også indeholder en ganske høj frikøbsklausul. 

Således skriver klubben, at spanieren kan købes fri for 50 millioner euro – omkring 373 millioner kroner. 

Pau Víctor nåede blot ét år på Barcelonas førstehold, hvor det blev til 29 optrædener - dog kun med 379 minutters spilletid tilsammen. 

Det svarer til blot 13 minutter per kamp. 

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce