Aston Villa er klar til finalen i Europa League.
Hvis klubben fra Birmingham går hele vejen i turneringen, så giver det en plads i Champions League i næste sæson.
Men sagen er den, at Aston Villa allerede ligger lunt i svinget i forhold til at få en plads i Champions League gennem Premier League.
Unai Emery og co. er nummer fem, og det giver også en Champions League-plads, fordi England har gjort det godt i koefficientregnskabet.
Aktuelt har Aston Villa seks point ned til sjettepladsen, som kan ende med at give England en ekstra plads i Champions League.
Reglerne er nemlig, hvis Aston Villa ender som nummer fem og vinder Europa League, så får sjettepladsen i Premier League også en plads i Europas største klubturnering.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og det kan skabe et stort drama. Sjettepladsen vil nemlig ikke få Champions League, hvis Aston Villa ender i top-4.
Det skriver både BBC Sport og Sky Sports.
Meget kan ske i de sidste tre runder af Premier League, men det er et reelt scenarie, at Brentford eller Brighton inden sidste spillerunde har sikret sig sjettepladsen.
I den sidste spillerunde skal Brentford møde Liverpool, mens Brighton møder Manchester United, og det er nødvendigt, at de slutter over Aston Villa i tabellen, hvis sjettepladsen skal give en Champions League-gulerod.
Derfor kan det altså ende med, at det er en fordel for de to klubber at tabe i sidste spillerunde.
Finalen i Europa League spilles i øvrigt inden sidste spillerunde af Premier League, så klubberne vil have det fulde overblik over scenarierne til den tid.
Du kan se Premier League-tabellen her.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere

Liverpool
Aston Villa
Manchester United
Brighton
Brentford
Premier League


































