Det var et opgør uden festfyrværkeri, da Newcastle mødte Wolves.
Det blev tydeligt gennem Newcastles dominerende boldbesiddelse i første halvleg.
Newcastle Uniteds afleveringsprocent i første halvleg mod Wolves (94 %) var den højeste for noget hold i en halvleg i Premier League uden at registrere et eneste skud på mål, siden Opta begyndte at måle statistikken i 2003/04-sæsonen.
0 - Newcastle United's pass completion rate in the first half against Wolves (94%) was the highest by any team in a half of football in the Premier League without recording a shot on target (on record since 2003-04). Sideways. pic.twitter.com/UIe5UfODAA
— OptaJoe (@OptaJoe) January 18, 2026
I anden halvleg blev der dog mere slutprodukt hos Newcastle. Holdet havde i alt 11 målforsøg, hvor særligt en midtbanespiller var tæt på at bringe gæsterne foran i kampens døende minutter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Joelinton havde en gylden mulighed for at bringe Newcastle på måltavlen i det 85. minut med et hovedstød, men José Sá stod sikkert og afværgede Newcastles sidste store chance.
Wolves har nu spillet fem kampe uden nederlag – fire i Premier League og en sejr i FA Cup mod Shrewsbury.
Alligevel befinder Wolves sig tungt på sidstepladsen med blot otte point og har 14 point op til sikker grund.
På den anden side glippede Newcastle en stor mulighed for at nærme sig Champions League-pladserne. Med en sejr kunne Eddie Howes tropper have spillet sig op på fjerdepladsen ved siden af Liverpool.
I stedet må Newcastle med 33 point nøjes med en foreløbig ottendeplads.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Wolverhampton
Newcastle
Premier League

































