Søndagens første Premier League-kamp står mellem Aston Villa og Fulham.
Joachim Andersen er anfører for gæsterne fra Fulham til dagens opgør, og han er blevet spurgt ind til sine forventninger til kampen.
- Det bliver en svær kamp. Aston Villa er altid vanskelige, og vi kender deres kvalitet.
- Vi skal gå til dem og vise, at vi kan slå dem, for jeg er 100 procent sikker på, at hvis vi spiller vores bedste, så kan vi få de tre point, siger han til klubbens hjemmeside.
Aston Villa har fået en rigtig lunken start på sæsonen, som blot har budt på tre point og en enkelt scoring.
Artiklen fortsætter efter billedet

Andersen mener derfor, at man kan se på Unai Emerys tropper på forskellige måder.
- Der er to måder at se på det. De kæmper måske lidt med selvtilliden, men jeg er sikker på, at de også er meget opsatte på at vise, at de skal lægge den dårlige start bag sig.
- De kommer med masser af energi, og jeg er sikker på, at fansene vil presse på og hjælpe dem meget, så det bliver svært.
- Men vi skal være over dem og vise, at vi er klar, for vi er i stand til at spille virkelig god fodbold, og forhåbentlig kan vi straffe dem, siger han afslutningsvis.

Nørgaard færdig i rødt og hvidt
Hattrick | Afsnit 80Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.
Læs mere

Fulham
Aston Villa
Premier League





































