Rygtetid er Bolds transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.
Intet er endeligt her, men vi vil forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.
Arsenal lurer på John Stones
Arsenal overvejer at tilbyde John Stones en kontrakt.
Det erfarer The Sun.
Ifølge den britiske avis er det William Salibas skadessituation, der har fået Premier League-mestrene til at kigge mod Stones.
Saliba kom slemt til skade i VM-semifinalen mellem Frankrig og Spanien og kan efter sigende være ude i op mod fem måneder.
Derfor pønser Arsenal ifølge The Sun nu på at gardere midterforsvaret med John Stones, som kan hentes på en fri transfer, efter at hans kontrakt i Manchester City udløb ved udgangen af juni.
Stones nåede ti sæsoner i City, hvor det i alt blev til 295 optrædener.
Sidste uges rygter
Nijmegen vil hente Clement Bischoff
Det har været en bøvlet tid for Clement Bischoff i RB Salzburg.
Han blev i sidste sæson smidt af holdet i den østrigske storklub på grund af disciplinære årsager, og derfor måtte danskeren kun træner med FC Liefering.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bischoff er siden blevet taget til nåde, men han kan alligevel ende med at forlade RB Salzburg.
Der er angiveligt en bejler i hollandsk fodbold, da Bischoff nu bliver sat i forbindelse med NEC Nijmegen fra Æresdivisionen, skriver det hollandske medie Soccernews.
Der skulle endda allerede være dialog mellem parterne. Det er dog uvist, hvor tæt man er på at lande en aftale.
21-årige Clement Bischoff har kontrakt med RB Salzburg frem til sommeren 2029.
Frankfurt byder på Onyedika
Raphael Onyedika har siden 2022 spillet i Club Brugge.
Den nigerianske midtbanespiller kom til fra FC Midtjylland, men nu kan tiden i Belgien være ved at nå sin ende.
Transferjournalisten Fabrizio Romano skriver fredag eftermiddag på sin X-profil, at Eintracht Frankfurt har sendt et bud afsted på Raphael Onyedika.
Klubberne forhandler angiveligt om den 25-årige midtbanespiller, men efter sigende lurer flere unavngivne klubber i kulissen.
Arsenal klar med stort bud på Nusa
En flot VM-slutrunde kan føre til et stort skifte.
Det har vi set flere gange tidligere, og nu kan det ske igen for Norges Antonio Nusa.
Han leverede stort for nordmændene under VM-slutrunden, og det kan muligvis sende ham til Premier League, hvor der skulle være massiv interesse.
Arsenal har tidligere været nævnt som en bejler til Nusa, men manager Mikel Arteta og co. skulle angiveligt være klar til at byde på den norske VM-profil.
Ifølge Caughtoffside er Arsenal i gang med at forberede et bud til RB Leipzig på omkring 34 millioner pund. Det svarer til knap 300 millioner danske kroner.
Det er dog langt fra det beløb, som RB Leipzig eftersigende ønsker for at slippe Nusa.
RB Leipzigs prisskilt på Antonio Nusa skulle ligge på 450 millioner kroner.
Porto og Betis jagter Frendrup
Morten Frendrup har siden januar 2022 været en stor profil for Genoa.
Men nu kan den 25-årige danske midtbanespiller være på vej videre.
Ifølge journalisten Alvaro Munoz Gómez jagter Real Betis og FC Porto den tidligere Brøndby-spiller.
Frendrup spillede 39 kampe for Genoa i den seneste sæson på tværs af alle turneringer.
Han har kontrakt med Serie A-klubben frem til sommeren 2028.
FCK lurer på Riquelme Fillipi
FC København blev i vinter sat i forbindelse med den brasilianske kantspiller Riquelme Fillipi, og interessen skulle stadig være der.
Det brasilianske medie Bolavip skriver i hvert fald, at FCK lurer igen, og desuden skulle Club Brugge også følge spilleren.
Riquelme Fillipi har kontrakt til december 2029 i Palmeiras, hvor det hidtil er blevet til ni førsteholdskampe.
Górnik Zabrze vil leje Elias Jelert
Elias Jelert vendte denne sommer retur til Galatasaray efter et lejeophold i Southampton, men opholdet i den tyrkiske storklub har indtil videre ikke været en udpræget succes for den tidligere FCK-profil.
Og derfor kan et nyt lejeophold blive en realitet for den 23-årige back.
Ifølge mediet Transfery, der citerer Golazzo Sports, er polske Górnik Zabrze tilsyneladende interesseret i at hente danskeren på leje.
Elias Jelert skiftede til Galatasaray for to år siden.
Fem Premier League-klubber lurer på Nusa
21-årige Antonio Nusa scorede et forrygende mål i Norges 1/16-finale mod Elfenbenskysten, og på klubplan meldes flere engelske klubber interesseret.
TeamTalk skriver, at Arsenal som en af fem Premier League-klubber følger Nusa tæt.
Det samme gælder Tottenham, Newcastle, Aston Villa og Crystal Palace, som alle i en eller anden udstrækning har vist interesse.
RB Leipzigs prisskilt på Antonio Nusa ligger angiveligt på op imod 60 millioner euro svarende til 450 millioner kroner.
17-årig mexicaner i Liverpools søgelys
Liverpool har forhørt sig hos Tijuana om mulighederne for at købe det 17-årige stortalent Gilberto Mora.
Det erfarer mediet El Universal.
Mora menes at være et af de største talenter i Mexico og har således tidligere været kædet sammen med Barcelona.
Han viste sig desuden godt frem under VM, hvor han fik fint med spilletid i fire ud af Mexicos fem kampe.
Nu bejler Liverpool så angiveligt til offensivspilleren.
Trods sin unge alder står Mora allerede noteret for 53 førsteholdskampe i Tijuana.
Atalanta har taget kontakt til Grabara
Wolfsburg er rykket ned i 2. Bundesliga, men det er uvist, om klubbens profiler tager turen samme vej.
Kamil Grabara er en af de spillere, som går en uvis fremtid i møde. Men nu kan turen mulighed gå mod Italien.
Transferjournalist Matteo Moretto skriver på X, at Atalanta har forhørt sig om Grabara om et muligt skifte.
Før et skifte kan blive en realitet, skal Atalanta også blive enig med Wolfsburg om en transfer, da Grabaras kontrakt først udløber i sommeren 2028.
Den 27-årige polske keeper har også været sat i forbindelse med Club Brugge.
AGF lurer på Plymouth-angriber
Aribim Pepple er et varmt navn i Plymouth Argyle, og han skulle angiveligt have en dansk bejler.
Ifølge PlymouthLive, der citerer FootballPark, er AGF blandt de interesserede klubber i den 23-årige angriber, der i den forgangne sæson lavede godt med mål for League One-mandskabet - 18 kasser i 39 kampe.
Bolton Wanderers og Sheffield United nævnes også som to bejlere til spidsen.

VM Morgenbreifing: Spanien er verdensmestre
Hattrick | Afsnit 154VM 2026 er slut. Spanien besejrede Argentina 1-0 efter forlænget spilletid og kan nu kalde sig både europa- og verdensmestre.
Læs mere
Manchester City
Arsenal
Premier League































