2025-12-04 21:58:00

Touré slagter Guardiola: Han er en slange

Den tidligere midtbanestjerne Yaya Touré langer igen ud efter sin tidligere manager Pep Guardiola, som han kalder for en slange.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 15. runde

FT

MCI

3 - 0

SUN

Yaya Touré og Pep Guardiola er ikke på julekort.

Den tidligere midtbanestjerne havde ellers spanieren som cheftræner i både FC Barcelona og Manchester City, men forholdet er den dag i dag iskoldt.

Det gør Yaya Touré klart i en podcast med den franske Youtuber Zack Nani ifølge Daily Mail.

Her sætter ivorianeren ord på, hvordan den daværende Barcelona-chef kasserede ham til fordel for Sergio Busquets.

- Jeg ser ikke en mand, jeg ser en slange, lyder det i første omgang fra Touré, der nævner en episode fra 2010, hvor Guardiola efter VM i Sydafrika er vendt på en tallerken og nu vil beholde ham i Barcelona.

- Han ringer til mig og siger: 'Du skal komme tilbage, det er vigtigt. Min kone siger til mig: 'Vil du lytte til det vrøvl? Han behandlede dig som skidt, og nu vil han have dig til at blive. Er det det, du vil? Lad os tage til Manchester'.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Touré slagter Guardiola: Han er en slange
Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

- Han brugte mig ikke helt året, og da jeg så stråler til VM, vil han pludselig have, at jeg bliver i Barcelona. Min kone sagde til mig, at han var en ond mand.

Det er langt fra første gang, at Yaya Touré går til angreb på Pep Guardiola.

De to blev nemlig senere genforenet i Manchester City på et tidspunkt, hvor midtbanespilleren allerede havde vundet mesterskabet to gange med den engelske klub.

Men efter Guardiolas ankomst blev Yaya Tourés stjernestatus i City mindre, og i 2018 forlod han klubben efter otte år - dog ikke uden at smække med døren.

Efterfølgende beskyldte han Pep Guardiola for ikke at kunne lide afrikanske spillere.

Yaya Touré stoppede sin aktive fodboldkarriere tilbage i 2020.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 15. runde

FT

MCI

3 - 0

SUN

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce