Julio Enciso har ikke haft den bedste flyvetur fra England til Paraguay.
Brighton-spilleren skulle hjem til Paraguay på landsholdstjeneste, men over Atlanten fik han det lige pludselig skidt.
Enciso fik det faktisk så dårligt, at han på et tidspunkt frygtede for sit eget liv.
- Jeg havde ondt i hovedet. Jeg var tæt på at dø, men jeg besvimede på flyet. Jeg var magtesløs, hvor jeg hverken spiste eller sov så godt. På et tidspunkt rejste jeg mig for at gå på toilettet, og jeg følte, at jeg var ved at falde.
- En fyr greb fat i mig og tog mig med op foran. Han fik mig til at drikke cola og en japansk suppe, og det hjalp på det hele, siger Julio Enciso til Del Paraguay ifølge Goal.
Artiklen fortsætter efter billedet

Julio Enciso skulle efter den voldsomme tur have fået det bedre.
Tiden må så vise, om han er klar til torsdagens kamp i VM-kvalifikationen, hvor Paraguay er på besøg hos Ecuador.
20-årige Julio Enciso står i denne sæson noteret for fem kampe i Premier League for Brighton.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brighton
Premier League
Paraguay



































