Det er ikke blevet til mange kampe for Julian Araujo hos Bournemouth denne sæson.
Den 24-årige mexicanske landsholdsspiller har blot fået en enkelt optræden i Carabao Cuppen, mens det er blevet til nul kampe i Premier League.
Nu ser det ud til, at der kan være spilletid på vej til Araujo, men det bliver ikke i Bournemouth.
Sky Sports mener at vide, at den 24-årige back skifter til Celtic på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Bournemouth og Celtic er efter sigende enige om betingelserne i lejeaftalen, så det er blot det obligatoriske lægetjek, der nu mangler.
Araujo skiftede til Bournemouth fra FC Barcelona i 2024.
Han har siden spillet 14 kampe for The Cherries.

Celtic
Bournemouth
Premiership































