2026-03-04 21:55:00

Griezmann-transfer meldes kollapset

Antoine Griezmann har ifølge ESPN valgt at skrotte planerne om at skifte til MLS-klubben Orlando City efter Atletico Madrids avancement i Copa del Rey.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 27. runde

FT

AMA

3 - 2

SOC

Antoine Griezmann var så godt som på plads i Orlando City, men nu er skiftet kollapset.

ESPN erfarer, at den franske angriber har droppet at skifte til MLS-klubben i indeværende sæson, efter at Atletico Madrid tirsdag avancerede til finalen i den spanske pokalturnering, Copa del Rey. 

Transferen, der ifølge flere medier var så godt som på plads, var angiveligt betinget af at blive effektueret inden deadline i MLS' transfervindue den 26. marts. 

Nu forlyder det så, at Griezmann imidlertid er kommet på andre tanker.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Griezmann-transfer meldes kollapset
Foto: Ander Gillenea/AFP/Ritzau Scanpix

Den 34-årige franskmand er Atletico Madrids mest scorende spiller nogensinde med 210 mål i alle turneringer, men han har aldrig vundet et stort trofæ med klubben, som han har spillet for i 10 sæsoner fordelt på to perioder.

Tirsdag avancerede den spanske hovedstadsklub til finalen i Copa del Rey med en samlet 4-3-sejr over Barcelona. 

I finalen, der spilles den 18. april, møder Atletico enten Real Sociedad eller Athletic Club. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 27. runde

FT

AMA

3 - 2

SOC

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce