


Det gik hedt for sig, da Real Madrid og Getafe mandag aften krydsede klinger i den spanske La Liga.
Efter blot 25 minutters spil kastede Antonio Rüdiger sig alt for voldsomt ind i en tackling, hvorefter han med sit knæ ramte en liggende Diego Rico i hovedet.
Den tyske stopper slap efterfølgende for yderligere tiltale, og det efterlod Diego Rico i chok.
- Hvis han rammer mig forkert, kunne jeg være blevet liggende der. Han går efter at smadre mit ansigt.
- Hvis det havde været omvendt, havde jeg nok fået ti spilledages karantæne og ikke spillet resten af sæsonen.
- Jeg ved ikke, hvad vi skal med VAR, for det burde netop være til sådanne situationer, siger Getafe-spilleren til Deportes COPE.
Artiklen fortsætter efter billedet

Diego Rico er desuden overbevist om, at aktionen fra Rüdiger var med fuldt overlæg.
- Det er helt tydeligt, at han går efter mig med vilje, for i situationen før har vi en kontrovers, hvor der bliver dømt frispark, og på vej tilbage mod forsvaret siger han ting til mig.
- I den næste situation får jeg bolden, og man kan se, hvordan han næsten skubber en holdkammerat væk for at smadre mit ansigt.
- Hvis han havde ramt mig forkert, kunne jeg være blevet liggende på græsset, lyder det fra den utilfredse Getafe-mand.
Det dramatiske opgør endte 1-0 til gæsterne, som dermed tog sin første sejr på Bernabéu i 18 år.

Nørgaard færdig i rødt og hvidt
Hattrick | Afsnit 80Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.
Læs mere

Getafe
Real Madrid
La Liga



































