Brøndby fik en skuffende start på forårssæsonen, da holdet søndag aften spillede 0-0 med Randers FC hjemme på Vestegnen.
Der var store chancer og solide redninger i begge ender, hvilket blev udslagsgivende for, at opgøret endte uden mål.
Resultatet efterlader Steve Cooper og co. på tredjepladsen i Superligaen med 32 point efter 19 kampe.
Randers ligger på en foreløbig niendeplads med 20 point.
Det var gæsterne fra Kronjylland, der startede bedst på Brøndby Stadion. Hjemmeholdet virkede en smule ude af takt, hvilket måske skyldtes de mange nye ansigter i startopstillingen.
Randers' kantspiller Elias Mahmoud var den helt store oplevelse i første halvleg. Den 24-årige franskmand udfordrede gang på gang og skabte farlige situationer fra højre kanten.
Artiklen fortsætter efter billedet

Rasmus Bertelsens mandskab var tæt på at tage føringen efter lidt over en halv times spil, men den nytilkomne frontløber Warren Caddy mistimede sit hovedstød fuldkommen fra tæt hold.
Stillingen var således 0-0 ved pausefløjt.
I anden halvleg var Randers først til at få et stort tilbud. Midtstopperen Daniel Høegh kom først på et indlæg efter lidt over en times spil, men bolden tog overliggeren.
Mod slutningen tog Brøndby for alvor fat i bolden og lagde et hårdt tryk på Randers.
Indskiftede Nicolai Vallys fik en kæmpe mulighed med omkring ti minutter tilbage af den ordinære spilletid.
Tæt under mål kom han først på et indlæg og headede bolden mod jorden, men med en hurtig parade sørgede Paul Izzo for at holde hjemmeholdet fra fadet.
Det sluttede således 0-0 mellem Brøndby og Randers, og dermed blev det en skuffende forårspremiere for de blå-gule.

Mourinho-comeback i Madrid?
Hattrick | Afsnit 70Mourinho kan være på vej tilbage til Real Madrid. Præsident Florentino Perez har ifølge meldinger en klar favorit – men er det den rigtige løsning for storklubben?
Læs mere
Brøndby IF
Randers FC
3F Superliga

































