




Silkeborg og OB tørnede sammen søndag i en vigtig dyst i kvalifikationsspillet.
Kampens vigtighed blev understreget af en situation efter Silkeborgs 3-1-scoring. Her var OB’s Nicolas Bürgy oppe at toppes med Silkeborgs Callum McCowatt.
- Efter 3-1-scoringen vender jeg mig rundt og ser, at McCoy har bolden i hænderne, og McCowatt kommer så og forsøger at tage bolden fra ham.
- McCoy beholder bolden, og McCowatt smiler ham op i ansigtet. Sådan så jeg det, fortalte Nicolas Bürgy til Bold efter kampen.
Bürgy konfronterede McCowatt, fordi han ikke viste respekt, fortæller han.
- Èn ting er at vinde, men man bør have en vis respekt, og derfor ville jeg sige til ham, at det ikke var okay.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg prøvede at skubbe ham, hvorefter han faldt på en overdrevet måde. Jeg endte med at skubbe ham i brystet, men kom til at ramme ham på halsen, hvilket ikke var min intention.
- Men jeg synes, at dommeren håndterede det godt. Jeg tror heller ikke, at McCowatt gjorde det med vilje. Det var bare følelser i momentet.
Situationen endte med at udløse et gult kort til begge spillere.
- Jeg havde brug for at træde ind, for det er ikke sådan man holder respekten.
- Jeg sagde til ham, at han ikke skal grine af en af vores spillere, når de scorer. Det er ikke fair play. Man skal vise respekt, men han var ikke enig i min opfattelse af situationen.
- Jeg har ikke talt med ham efter kampen, men han er ikke sur og jeg er ikke sur. Det var bare i kampens hede, men som sagt håndterede dommeren det godt, synes jeg, fortalte OB-stopperen afslutningsvis.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
OB
Silkeborg IF
3F Superliga



































