89 kampe, 2 mål og 24 assists.
Det er de imponerende statistikker, som Rasmus Carstensen præsterede, da han tørnede ud for Silkeborg IF. Nu spiller han i AGF, hvor han håber, at han har gode år tilbage, på trods af at han blot er på leje fra FC Köln.
Der var derfor budt på gensynsglæde med Rasmus Carstensen, da han for første gang siden 2022 igen stod på Jysk Park i en kamp, hvor AGF vandt med 2-0. For hovedpersonen selv blev det i hvert fald et glædeligt gensyn, da han bragte udeholdet foran på sin gamle hjemmebane.
- Det blev en god oplevelse for mig, så det er dejligt.
- Bolden landede lige foran mig. Så skulle den bare have en over nakken.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nu får jeg endelig lov til at komme med op på frispark, så skal jeg vise mig frem. Det udmøntede sig i et mål, og det er jeg glad for, fortalte Rasmus Carstensen til Bold og resten af den fremmødte presse efter kampen.
Efter scoringen knyttede Carstensen næven i en jubel, der dog ikke skulle ses som en hån mod hans gamle klub, hvor han har fået sin fodboldopdragelse.
- Jeg var glad for at score et mål i en Superligakamp, og det var egentlig bare min glæde over det mål, og det har intet med min fortid i Silkeborg at gøre.
- Det var bare for min egen glæde, at jeg jublede.
Hjemmeholdets fans var dog knap så begejstrede over gensynet, på trods af at Kent Nielsen tidligere på ugen havde opfordret fansene til at tage godt imod de tidligere spillere Rasmus Carstensen og Sebastian Jørgensen. Efter målet og ved hans sene udskiftning blev han nemlig mødt af markante buh-råb. Carstensen selv fandt dog dette som en naturlig reaktion.
- Jeg er en modstander, så det er, hvad det er.
- Sådan er det, når man spiller i en anden klub i den respektive liga, det er en del af gamet.
- Det var en pæn opfordring af Kent, men det er en del af gamet. Det er ikke noget, jeg lægger meget vægt i eller tager så tungt.
Silkeborg har altså stadig en plads i den 25-årige AGF-spillers hjerte, også selvom gensynet blev mere sukkersødt for ham end for de fremmødte fans på Jysk Park i Silkeborg.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
AGF
Silkeborg IF
3F Superliga







































