2024-03-18 07:59:11

Duo fik gule kort for film: FCM vil appellere

Mikkel Redder var ikke en populær herre på MCH-arena, da han dømte FCM mod Vejle søndag aften. To kontroversielle situationer udløste gule kort, som FCM-spillere og trænere ikke forstod noget af. De skal nu appelleres.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Herning
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

FCM

3 - 0

VB

45'
00
German Onugkha
To gule kort
67'
10
Aral Simsir
Mål
76'
20
Paulinho
Mål
90'
30
Gue-Sung Cho
Mål på straffe

Mads Bech er klar i tonen, da han bliver spurgt ind til, om han synes, der var film.

- Nej, det synes jeg bestemt ikke, der var.

Der bliver refereret til hele to episoder i kampen mellem FC Midtjylland og Vejle Boldklub i sidste runde af 3F Superligaen Grundspillet.

Første situation kom tidligt i første halvleg, da Ola Brynhildsen faldt til jorden i feltet. Mikkel Redder var sikker på, at nordmanden havde filmet, og uddelte derfor straks et gult kort. Tv-billederne viste bagefter, at der var en klar berøring, og dommeren blev ligeledes sendt til VAR-skærmen for muligt straffespark.

Anden situationen var på sin vis en kopi. Aral Simsir sprintede forbi Marius Elvius og faldt til jorden på vej mod baglinjen. Endnu et gult kort blev langet ud for film. Endnu engang kunne tv-billederne vise, at der var kontakt, og den skulle også drøftes ude i VAR-vognen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Duo fik gule kort for film: FCM vil appellere
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Ingen af situationerne førte til mere, men efterfølgende ærgrer Mads Bech sig over, hvorfor disse fald skal koste gult, når det efterfølgende stod klart, at der var tale om hændelige fald.

- Jeg synes jo, at det er ærgerligt, at vi skal straffes på at have gult kort, og når man ser dem igen, så er der faktisk kontakt. Det synes jeg er brandærgerligt, men det er ude af mine hænder. Men selvfølgelig ærgerligt at vi skal have to kort på det.

Thomas Thomasberg kunne heller ikke se behovet for at stange gule kort ud med det samme. Han mener, at det var en slags manifestering over for Simsir og Brynhildsen om, at dommeren havde ret.

- Det er fair nok, at han ikke dømmer den, hvis han er i tvivl. Men decideret at hoppe over på den for film for at vise, at det er rigtigt, det han dømmer, det synes jeg er lidt ærgerligt. Og så står vi bagefter og kan se, at der er kontakt.

Thomasberg var egentlig ikke frustreret over, at der ikke blev dømt straffe, som, han mener, er et dommerskøn. Det er tværtimod eksekveringen fra dagens dommer. FCM-træneren kunne godt have ønsket, at Redder havde taget nogle ekstra sekunder til at vurdere situationen.

- Jeg synes, de er forkerte begge to. Det kan altid diskuteres, om det er nok til straffe. Men at de decideret filmer, det synes jeg ikke er til diskussion.

- Derfor skal vi selvfølgelig se, om vi kan få appelleret de par gule kort.

Idet straffesparkene ikke bliver givet, bliver de gule kort også stadfæstet, selvom dommeren helt sikkert ville ønske at kunne trække dem tilbage efter at have været ude ved VAR-skærmen. Og netop det paradoks kunne godt kalde på en regelændring, fortæller Mads Bech.

- Lige i den her situation, synes jeg, at det skal laves om. Vi bliver straffet for noget, der ikke er helt hensigtsmæssigt, så det kan godt være, at man skal kigge på de regler.

Situationerne endte dog ikke med at blive kampafgørende, da midtjyderne tog en 3-0-sejr.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

FCM

3 - 0

VB

45'
00
German Onugkha
To gule kort
67'
10
Aral Simsir
Mål
76'
20
Paulinho
Mål
90'
30
Gue-Sung Cho
Mål på straffe
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce