FC København kaprede i 2022 Tristan Panduro fra OB, og nu tiltrækker midtbanetalentet sig interesse fra øverste hylde.
Ifølge flere engelske medier viser klubber som Manchester City, Real Madrid, Dortmund, Leipzig og Benfica interesse, og det forlyder samtidig, at Panduro netop i disse dage er til prøvetræning i Arsenal.
FC København afviser dog, at Tristan Panduro prøvetræner i London-klubben.
- Nej, det gør han ikke. Vi sender ikke ungdomsspillere til prøvetræning, skriver kommunikationschef Jes Mortensen til bold.dk.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tristan Panduro repræsenterer til daglig FCK’s U17-mandskab, ligesom han spiller på det danske U16-landshold.
Daily Mail har tidligere beskrevet, at midtbanespilleren også kan vælge at repræsentere England, da han har engelsk mor.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
Arsenal
3F Superliga






























