

Det er snart en måned siden, at FC Midtjylland valgte at fyre Bo Henriksen som cheftræner.
Siden fyringen har Henrik Jensen midlertidigt stået i spidsen for ulvene, men resultaterne har fortsat med at udeblive.
Lørdag tabte midtjyderne hjemme 0-2 mod AGF, efterfølgende fortalte sportschef Svend Graversen, at der arbejdes intensivt på at finde en permanent afløser til trænerposten.
Klubben håber i øjeblikket på at have den nye træner klar før landsholdspausen i slutningen af september.
- Vi arbejder hårdt på at få det til at lykkes. Vi har sagt fra dag ét, at vi ikke vil sætte tid på. Der er mange ting, der er i spil.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er kommet meget længere, end vi var, da jeg blev spurgt i sidste uge.
- Vi håber, vi har det på plads inden landsholdspausen. Ellers må vi jo bruge landsholdspausen. Hvis det ikke er på plads der, så kommer det. Lige nu arbejder vi hårdt på at få det løst, så vi må se, hvornår det lykkes.
Er de nuværende resultater med til at fremskynde den proces?
- Fodbold er jo altid et øjebliksbillede. Henrik kommer fra at have vundet en, spillet to uafgjort og tabte en. Jeg vil sige det på den måde, at vi skal finde den rigtige. Så må vi blive endnu hurtigere til at finde den rigtige, hvis det er det, der skal til, lyder det fra Graversen.
FC Midtjylland er i øjeblikket uden sejr i de seneste fem kampe, klubben er nummer otte i 3F Superligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
FC Midtjylland
3F Superliga





































