





FC Midtjylland fik søndag en stor lussing, da Brøndby IF var på besøg på MCH Arena.
Thomas Thomasbergs tropper tabte således 1-5, efter at gæsterne gik målamok i anden halvleg.
Efter opgøret blev cheftræneren spurgt ind til, hvad han forsøgte at gøre ude på sidelinjen for at rette op, da målene blev ved med at hagle ind.
- Jeg følte mig selvfølgelig lidt magtesløs, men prøvede stadigvæk at hive fat i lidt spillere for at have lidt kontakt med dem, i forhold til at vi skulle passe på.
- Ved 1-3 har jeg stadigvæk det i hovedet, at vi skal tilbage i kampen, og Oliver Sørensen brændte en rigtig stor chance, der kunne have gjort det til 2-3.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ved 1-4 vidste vi godt, at det var ovre, og der prøvede jeg at have lidt kontakt med spillerne. Det virkede ikke, for så havde vi lukket lidt bedre af rent defensivt, for der var for mange gange, at det lå og lurede, at de kunne score et ekstra mål, lyder det fra Thomas Thomasberg.
Selv om det endte med et nederlag på hele 1-5, så cheftræneren en jævnbyrdig kamp i store perioder.
- Ellers så jeg en kamp, der var delt lidt forskelligt op, men den var ganske lige, selv om det kommer til at lyde hult, når man taber 1-5.
- Indtil der var spillet en times tid, sad jeg med fornemmelsen af, at det lige så godt kunne have været os, der var kommet foran. Især i starten af anden halvleg, lyder det fra Thomasberg.
Efter opgøret kaldte Thomasberg nederlaget for smertefuldt, brutalt og skuffende. Læs mere om det her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
Brøndby IF
3F Superliga



































