Mørke skyer overskyggede Vejles overlevelseschancer, da Silkeborg hev endnu en stensikker 4-0 sejr hjem til Søhøjlandet. En forventet sejr til Kent Nielsens tropper, som dermed stadig kan kalde sig Nedrykningsspillets førerhold.
Vejle havde mulighed for at hente dyrebare point op til et kollapsende AaB mandskab, men det var langtfra vilje og ærgerrighed, som hjemmeholdet leverede - nærmere det modsatte. Det kan være de gemmer blodtørsten til næste uges opgør, hvor de møder AaB i en direkte konkurrence om overlevelse.
Første halvleg startede som en taktisk affære, hvor begge hold afventede modstanderens næste træk. Alligevel var det undertippede Vejle, der var farligst fra start, hvor unge Lasse Flø havde en afslutning, som susede forbi den ene stolpe.
Formstærke Callum McCowatt ville det dog anderledes, da han efter blot 16 minutter bragte Silkeborg foran 1-0. Den brandvarme newzealænder har nu scoret tre mål i to opgør, hans femte sæsonscoring i Superligaen.
Vejle forsøgte ihærdigt at kæmpe sig tilbage i første halvleg, men blev aldrig for alvor farlige foran Silkeborgs mål. Her var Onugkha som en skygge af sit vante jeg, hvor Silkeborgs defensiv pakkede ham fuldstændig ned.
Vejles cheftræner Steffen Kielstrup skiftede febrilsk to ind til pausen, men lige lidt hjalp det for hjemmeholdet. Silkeborgs tydelig niveauforskel viste sig i anden halvleg, hvor de indenfor ti minutter havde bragt sig foran med 3-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her var det Anders Klynge og altid farlige Younes Bakiz, som slukkede lyset og gjorde Nørreskoven fuldstændig tavs. De opgivende blikke spredte sig på tribunerne i Vejle, som ellers har været vidne til, at hjemmeholdet blot har tabt en enkelt af seneste otte hjemmebangeopgør.
Ligeså modløse virkede hjemmeholdets spillere, som spillede en præstationsmæssig forfærdelig kamp. Ingen tog ansvar på et hold, som modsat Silkeborg, har alting at jagte. Da Alexander Simmelhack gjorde det til 4-0 forlod de fleste nedtrykte Vejle-tilhængere fortabt Nørreskoven.
Her er Bolds karakterer, der går fra 1 til 10, hvor 5 er en middel præstation.
Bold har også valgt fem aktører, der var særligt i fokus i opgøret


German Onugkha
Da Vejle var i problemer, ringede de til German Onugkha. I foråret har han været afgørende, men i dagens kamp var han blot et plaster på et stort åbent brud. Han trissede anonymt rundt i Silkeborgs bagkæde, som ikke havde de store problemer med at lukke ham ned. Uden Onugkhas mål så rykker Vejle ned med bulder og brag.


Callum McCowatt
Magiske Mccowatt gjorde det igen. Med hans tredje scoring i seneste to opgør har Callum Mccowatt været en af Nedrykningsspillets profiler. Det var sporadiske minutter han fik i sæsonens indledning, men han er nu blevet en af Kent Nielsens profiler. Mod Vejle var han igen en af banens bedste. En forvandlet fodboldspiller.


Pelle Mattsson
Maestro Mattsson. Silkeborgs spil flød flydende gennem Pelle Mattsson, som fordelte spillet som var han Toni Kroos. Millimeterpræcise afleveringer på tværs af banen gav Silkeborg det momentum, som tvang Vejle på hælene. Pelle Mattsson bliver en af Silkeborgs vigtigste brikker for at sikre den dyrebare kvalifikationsplads.


Christian Gammelgaard
En ny kontrakt er på plads i Vejle Boldklub, hvor Christian Gammelgaard nu har bundet sig til 2028. Trygheden har derfor lagt sig hos Gammelgaard som i dagens kamp var mere anonym og blev pillet ud i pausen. Udenlandseventyret må vente på sig, og som det ser ud nu, så har ”GG” skrevet kontraktforlængelse med nedrykkere.


Anders Klynge
Første mål i sæsonen for Silkeborgs assistkonge. Anders Klynge er vant til at være i oplæggerens rolle, men i dag kom han for første gang i sæsonen på måltavlen. Klynge har meddelt, at han ikke fortsætter i Silkeborg og dagens præstation cementerer blot det savn han bliver i Søhøjlandet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
Vejle Boldklub
3F Superliga


































