2025-08-08 21:33:37

Kendelse overrasker Neestrup: Jeg forstår det ikke

Jacob Neestrup forstår ikke, hvorfor AGF's mål til 2-0 fik lov til at stå, og FCK-cheftræneren er overrasket over, hvordan reglerne for hånd på bolden skal fortolkes.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 4. runde

FT

FCK

2 - 3

AGF

10'
01
Patrick Mortensen
Mål
52'
02
Tobias Bech
Mål
74'
03
Gift Links
Mål
76'
13
Jordan Larsson
Mål
84'
23
Magnus Mattsson
Mål på straffe

Fredag aften lykkedes det AGF at besejre FC København med 3-2 i en kamp, der bød på en masse dramatik og ikke mindst en meget omtalt VAR-situation.

Ved Tobias Bechs scoring til 2-0 i Parken havde Kristian Arnstad hånd på bolden i feltet akkurat inden, at Tobias Bech sparkede den i mål.

Efter et langt - meget langt - VAR-tjek godkendte dommer Mikkel Redder scoringen, mens hele FCK's bænk og de mere end 25.000 fans på lægterne slog ud med armene, da situationen blev vist på storskærmene i nationalarenaen.

Efter opgøret var Jacob Neestrup meget uforstående. Og vejede virkelig sine ord.

- Jeg forstår det bare ikke. Det gør jeg ikke. Der er mange eksempler... Nu bruger jeg bare dem, der er friske i erindringen fra vores kampe. Der er sikkert kollegaer, der kan finde eksempler fra deres. Det går jo lige op.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Kendelse overrasker Neestrup: Jeg forstår det ikke
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Jeg kan konstatere, at det giver straffe i Viborg, hvis du får tyret bolden op på albuen fra to-tre-fire meters afstand, sagde FCK-cheftræneren, inden han med sit kropssprog forsøgte at kopiere fredagens Arnstad-situation og tilføjede:

- Her må du gerne have hånden på bolden.

- Det overrasker mig, at man må det, og det overrasker mig, at... Ja, det overrasker mig bare. Men jeg går ud fra, at reglerne er sådan. 

Efter forklarede Mikkel Redder, at han ikke fandt nogle kriterier for en såkaldt strafbar hands fra Arnstad. Læs mere om det her.

Rødt kort
Situationen affødte som nævnt frustrationer på FCK's bænk, og den fysiske træner Andrew Clark modtog sågar et rødt kort. 

Jacob Neestrup blev også spurt ind til, om det var den føromtalte situation, der udløste udvisningen.

- Der er meget i dag, hvor jeg tror, at begge hold tænke 'wow', sagde han og svarede på, om det var i forhold til dommeren.

- Jeg tror, det var det, der fik bægeret til at flyde over. 

- Jeg hører ikke, hvad han (Andrew Clark, red.) siger, men hverken jeg eller nogen fra min stab skal få et rødt kort. Men det mest rolige menneske, vi har i FC København, har åbenbart også et temperament.

- Nu må det i hvert fald ikke ende ud i, at den type mål ikke bliver dømt hver gang nu. For det er ude på VAR. Det danner jo præcedens for hele sæsonen, at man godt må få bolden op på hånden uforsætligt. Det er bare sådan, det er, og det må vi forholde os til. 

Fredagens resultat var AGF's første sejr siden marts, mens det var FCK's første nederlag i sæsonen.

Løverne får mulighed for at revanchere sig, når Malmö gæster Parken på tirsdag i Champions League-kvalifikationen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 4. runde

FT

FCK

2 - 3

AGF

10'
01
Patrick Mortensen
Mål
52'
02
Tobias Bech
Mål
74'
03
Gift Links
Mål
76'
13
Jordan Larsson
Mål
84'
23
Magnus Mattsson
Mål på straffe
Annonce

115 kommentarer

Se kommentarer
Annonce