2025-03-03 21:58:01

Lyngby føler sig snydt for straffe: Bliver savet midt over

Morten Karlsen kan slet ikke forstå, hvorfor Lyngby ikke fik straffespark inden for ganske få minutter af kampen mod Brøndby IF. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Brøndby Stadion
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 20. runde

FT

BIF

1 - 1

LYN

57'
01
Frederik Gytkjær
Mål
90'
11
Jordi Vanlerberghe
Mål

Kampen mellem Brøndby IF og Lyngby Boldklub var kun få minutter gammel, da sidstnævnte fik en kæmpe chance. 

Jesper Cornelius blev sat godt op af Mathias Hebo, men skarpheden manglede for Lyngby-angriberen. 

Afslutningen blev sendt forbi mål, men umiddelbart efter røg Cornelius til jorden efter en tackling fra Brøndby-anfører Jacob Rasmussen. 

Lyngby-lejren appellerede for straffespark, men hverken dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen eller VAR-vognen så noget strafbart i situationen. 

Det havde Lyngby-træner Morten Karlsen meget svært ved at forstå efterfølgende. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Lyngby føler sig snydt for straffe: Bliver savet midt over
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Vi føler, vi bliver snydt for et straffespark i første halvleg. Vi var i Herning for to uger siden, hvor vi får et straffe i mod os. 

- Og i dag har Jesper Cornelius en afslutning, og så kan vi diskutere kvaliteten af afslutningen, men han bliver stadig savet midt over sekundet efter. 

- Så det var selvfølgelig et 'clear and obvious' straffespark til os, siger han til Bold og den øvrige presse efter kampen.  

Karlsen fortæller yderligere, at han ikke fik nogen forklaring fra dommerteamet. Det frustrerede ham. 

Det samme gjorde det, at dommeren ikke løb til skærmen og så situationen med egne øjne. 

- Det er fuldstændig ubegribeligt. Jeg vil ikke angribe dommerne, men jeg vil angribe linjen. 

- Det er svært for mig at navigere i, hvornår jeg skal brokke mig eller ikke brokke mig. Eller forvente et straffe eller ikke forvente et straffe. 

- Det er der, jeg lander, siger han. 

Opgøret mellem Brøndby og Lyngby endte 1-1 efter en sen udligning fra førstnævnte. Læs mere om opgøret her, mens du kan se den omtalte situation i videoen i artiklen. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 20. runde

FT

BIF

1 - 1

LYN

57'
01
Frederik Gytkjær
Mål
90'
11
Jordi Vanlerberghe
Mål
Annonce

19 kommentarer

Se kommentarer
Annonce