2026-05-12 08:23:19

Spillerforeningen revser banerne: Uhørt dårlige

Selvom Parken kan glæde sig over at have det bedste græstæppe nogensinde, er standarden helt anden for flere Superliga-baner. Det understreger kommunikationsdirektør i Spillerforeningen, Magnus Hviid, som ikke mener, at det er godt nok.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - Final. runde

I morgen d. 14. maj 17:00

FCK

vs

FCM

Den endelige bedømmelse af Superliga-banerne er landet.

Her er FC Københavns hjemmebane blevet historisk. Det er nemlig kåret til den bedste bane nogensinde.

Mens Parken topper, er det en helt anden sag for flere af de resterende 3F Superliga-stadions. 

Hele seks stadions ligger under middel i den samlede karakter. Græstæppet har særligt været udfordret flere steder i foråret, og det møder kritik fra Spillerforeningen.

Det er åbenlyst for alle, at flere superligastadioner har været uhørt dårlige. Det har alle kunnet se på stadion og i tv. Det er det, vi har hørt gang på gang fra spillerne i interviews, når vi har talt med dem i løbet af sæsonen, og det er også sådan, de har bedømt banerne.

Det er ganske enkelt ikke godt nok. Fodboldbanen er spillernes arbejdsplads, og det nytter ikke noget, at man som spiller ikke aner, om bolden lander i støvlen, hopper op på skinnebenet eller ryger ud på tilskuerpladserne. Det er hverken spillere, fans, klubber, tv-seere eller groundsmen tjent med, siger Magnus Hviid, der er kommunikationsdirektør i Spillerforeningen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Spillerforeningen revser banerne: Uhørt dårlige
Foto: Johnny Pedersen/Johnnypedersen/Ritzau Scanpix

Særlig Energi Viborg Arena har været kritiseret af flere aktører. 

Græsset var i løbet af vinteren angrebet af stankelbenslarver, og kvaliteten af banen kom aldrig op på det ønskede niveau. 

Viborgs stadion har fået den tredjedårligste samlede karakter. De er lige foran kunstgræsbanerne.

Karakterer til Superligaens baner
Parken (F.C. København) 4,79 
Brøndby Stadion (Brøndby IF) 3,79 
Ceres Park Vejlby (AGF) 3,71 
Nature Energy Park (OB) 3,64 
MCH Arena (FC Midtjylland) 3,43 
Cepheus Park Randers (Randers FC) 3,29 
Vejle Stadion (Vejle Boldklub) 2,86 
AL Sydbank Park (Sønderjyske Fodbold) 2,64 
Monjasa Park (FC Fredericia) 2,64 
Energi Viborg Arena (Viborg FF) 2,00 
Right to Dream Park (FC Nordsjælland) 1,79 
JYSK Park (Silkeborg IF) 1,57

Podcast Cover

Nørgaard færdig i rødt og hvidt

Hattrick | Afsnit 80

Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.

Læs mere
-15:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - Final. runde

I morgen d. 14. maj 17:00

FCK

vs

FCM

Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce